Tankerne bag etableringen af den nye Fælleshave er at tilgodese både mennesker, insekter, fugle og andre smådyr. Vi ville gerne skabe nogle rum, man kan opholde sig i, og hvor man kan nyde i de smukke omgivelser, der inviterer til ro, fordybelse og socialt samvær.
Håbet for Fælleshaven er endvidere, at den kan være med til at inspirere og gøre afstanden mellem natur og mennesker mindre. Helt konkret ved at bedene er åbnet op med indgange og stier, så man kan komme helt tæt på planter og insekter. Men også ved at vi her på denne side sætter navne på insekter og planter, så du måske fremover ikke blot ser en bi, men også kan genkende fx “stenhumlen”.
De tre bede
Fælleshaven består af tre bede, som hver især kort beskrives herunder og i flere detaljer længere nede på siden:
I “Fordybelseshaven” er der plads til leg i græsset samt til at undersøge, hvilke insekter der bor i naturgræsset og gemmer sig imellem de store sten i stenbunkerne, eller bruger stenene til at varme sig på.
I det centrale runde bed, “Prydhaven“, kan man gå og nyde de smukke stauder, der er omkranset af buksbom.
I “Samværshaven” er græscirklerne lavet som afgrænsede rum med mulighed for at sidde og hygge sig sammen.

Fordybelseshaven
Insekter og smådyr tilgodeses ved at give dem steder, hvor de kan drikke/spise, bo og formere sig. Dette gøres blandt andet ved hjælp af det høje naturgræs samt stenbunker, der både fungerer som skjulested og som “radiatorsten”, hvor insekter kan tage et hvil og få varmen. Sidst men ikke mindst gøres det med hjemmehørende planter, som er nødvendige for insekterne. Alle bedene er tilplantet, så der er længst mulig periode med blomstring.
I Fordybelseshaven er der bl.a. Kæmpe verbena (Verbena Bonariensis), som har høj nektarværdi for sommerfugle, men som også bliver flittigt besøgt af bier, som fx stenhumlen.


Achillea millefolium `Paprika – Almindelig røllike er attraktiv for bier.
Echinops Ritro – Tidselkugle er god til små insekter, og særligt bierne er vilde med den!
Frøene i den runde frøstand er god vintermad til småfuglene, og på den måde har planten også interesse om vinteren, idet den både giver føde til fuglene samt er et skulpturelt indslag i vinterhaven.


Centaurea Scabiosa – Stor Knopurt fungerer som spisekammer for et væld af bier og sommerfugle som bl.a. Brun pletvinge og Græsrandøje.
Prydhaven
Knautia Macedonica – Blåhat er en fantastisk nektarplante for både natsværmere, bier, biller og blomsterfluer samt dagsommerfugle og blåfugl.
Blåhat spiller en central rolle i at understøtte insekter, især vilde bier og sommerfugle. Den er en vigtig fødekilde for bl.a. hvepsebier og humlebier der søger både nektar og pollen.
Blåhat fungerer desuden som værtsplante for larver af flere sommerfuglearter, hvor sommerfugle lægger deres æg og er derfor endnu vigtigere for fødekæden i det lokale økosystem.
Nepeta Faassenii `Walkers low´ – Almindelig Blåkant tiltrækker bier og sommerfugle.
Liatris spicata `Kobold´ – Pragtskær er bi- og insektvenlig og tiltrækker bl.a. admiralsommerfugl, citronsommerfugl og dagpåfugleøje, humlebier og andre nyttige insekter.
Admiralsommerfugl | Citronsommerfugl | Dagpåfugleøje |
Digitalis Grandiflora – Storblomstret Fingerbøl med blomster der er rige på nektar. Blomsten er særligt tilpasset insekter med lange sugesnabler, der kan nå dybt ind i de rørformede blomster og suge nektar.
Thymus Serpyllum – Smalbladet timian tiltrækker bier og andre bestøvende insekter med sine nektarrige blomster. Blomsterne giver føde til mange forskellige insektarter under blomstringsperioden i maj og juni. De insekter, der besøger planten, hjælper med bestøvning og øger den biologiske mangfoldighed i haven. Blomsternes form og farve gør dem særligt attraktive for de mindre bestøvere. Desuden er timian et fantastisk gemmested for mange insekter.
Samværshaven
Hvad skal der stå her?